Simone Lemming Andersen foredragsholder, når du skal være sikker på en succes

Alle foredrag holdes af kommunikationsrådgiver Simone Lemming Andersen, som gennem de seneste syv år har holdt foredrag over hele landet.

Simone Lemming Andersen er journalist, cand. phil., forfatter og foredragsholder.

Hun har tidligere arbejdet mange år i Danmarks Radio og bl.a. været talkshow-vært på mere end 40 direkte tv-udsendelser.

De sidste 10 år har hun været indehaver af virksomheden Strategisk Kommunikation ApS.

Simone er specialist i Networking, Præsentationsteknikker og Performance, og har skrevet to bestsellerbøger om professionel networking.

I 2008 - Få succes i netværk via kropssprog, smalltalk og kultur, og i 2011 Networking - en professionel disciplin. Bøgerne samt løbende studier i udlandet danner kernen i Simones foredrag.

Foredrag

Skal du være sikker på succes, når du booker et foredrag - skal det indeholde aktuel og faktuel ny viden samt overraskelser - pakket ind i en relevant og underholdende kontekst. - En cocktail, du kan være sikker på, når du engagerer journalist, cand. phil. og forfatter Simone Lemming Andersen.

Foredragene egner sig til:
Indlæg/oplæg på konferencer, seminarer, virksomhedsdage og ledergruppemøder.
Foredragene aktiverer deltagerne og gør arrangementet til et møde, der bliver husket – for sin anderledeshed og ikke mindst sin effekt.

Praktiske oplysninger:

  • Deltagere: 10 - 400 personer
  • ½ -1½ time  
  • Kontakt: Strategisk Kommunikation ApS,
    tlf. 2616 1818  eller  sla@strategisk.dk


Foredrag

Vælg foredrag:

  1. Networking og Performance
  2. Når det skal være både alvorligt og sjovt
  3. Skab den gode stemning
  4. Vind på dit udtryk

 

Networking og Performance

Fremtiden ligger i hænderne på de mennesker, der kan agere i netværk!

Solide netværkskompetencer er altafgørende i et videnssamfund. Derfor bliver mennesker med brede og effektive netværk ofte meget succesfulde og eftertragtede.

For at få succes som networker skal man kunne håndtere den praktiske disciplin, det er at være en dygtig kontaktskaber, kommunikatør og ikke mindst performer.

Det handler om at kunne skabe imødekommenhed, lytte, præstere et forståeligt budskab og ikke mindst gøre modtageren nysgerrig.

I dette foredrag får deltagerne en værktøjskasse med de remedier, der gør det sjovt og effektivt at arbejde professionelt i netværk.

Foredraget er interaktivt, hvilket gør, at teknikkerne og værktøjerne bliver implementeret med det samme.

Forløbet kan indeholde en konkret netværksseance, hvor alle deltagerne inden for 20 minutter afprøver redskaberne og skaber kontakt til 3-5 nye personer.

Når det skal være både alvorligt og sjovt

To vinkler på Networking

- Mød en teoretiker og en succesfuld praktiker

Mange succesfulde ledere er fabelagtige networkere. Desværre overser de selvsamme ledere det enorme vækst- og udviklingspotentiale, der ligger i at få resten af organisationen til at agere som ambassadører for virksomheden.

Hør om udfordringerne, og få nogle effektive råd og værktøjer til professionalisering af dit netværksarbejde. V/ adm. direktør Simone Lemming Andersen, Strategisk Kommunikation ApS.

Mød i samme foredrag en karismatisk leder – der bruger networking til vækst 

Mogens Nørgaard kender mange fra TV2-udsendelsen Den hemmelige millionær. Han er super networker og evner desuden at inspirere sine ansatte, kunder og samarbejdspartnere til at gøre det samme. V/ adm. direktør Mogens Nørgaard, Miracle A/S.

Skab den gode stemning

Den gode stemning er altafgørende for, om dit liv, din arbejdsplads og dine projekter lykkes. De fleste hægter sig op på deres faglighed – men den åbenbares kun, hvis du formår at opbygge en stemning, som aktiverer din medspillers interesse.

I dette foredrag kommer vi omkring emner som, hvordan man etablerer en god stemning, opnår karisma, gennemslagskraft og status, og hvad der skaber heldige og uheldige mennesker.
Få dine omgivelser til at føle sig godt tilpas – det giver både dem og dig - det bedste udbytte.

Vind på dit udtryk

Hvordan reagerer kunder, kolleger eller potentielle samarbejdspartnere på dig?

Har du tænkt på, hvordan du kommer ind i et rum? Hvad fortæller din holdning, din mimik, dine sko og din medbragte mappe om dig, og hvad det betyder for det efterfølgende resultat?
Har du tænkt på, om din magt og indflydelse er forskellig - alt efter, hvor du er placeret ved et mødebord?

Vores bevidste og ubevidste attituder bestemmer 90% af udfaldet, når vi er sammen med andre mennesker. Får du styr på det, får du stor handlekraft og frihed.  

Strategisk Kommunikation
  Simone Lemming Andersen Målrettet gennemslagskraft
  • Foredrag
  • Kurser
  • Kommunikationsrådgivning
  • Markedsføring og PR
 

 

   
Simone Lemming Andersen
Direktør, journalist, cand. phil.
sla@strategisk.dk
Tlf. 26 16 18 18
Strategisk Kommunikation ApS